Mange mærker i branchen behandler en laboratorierapport som et marketingværktøj, der holder for evigt. Engang kom der et godt resultat, pdf'en kommer på forsiden, og der bliver den stående for altid.
Sådan fungerer landbrug ikke.
Sortkommen er en naturlig afgrøde. Hver sæson bringer en anden mængde regn, et andet antal solskinsdage og dermed andre jordforhold. Fordi frøet ændrer sig fra høst til høst, ændrer den kemiske profil sig også.
Vi har én regel, som der ikke kan forhandles om: ny høst, ny laboratorietest
Vi har fået testet hos Eurofins med to metoder:
HPLC: 3,02 % TQ
NMR: 2,99 % TQ (29.907 mg/kg)
HPLC er guldstandarden inden for væskekromatografi: Metoden skiller thymoquinon fra og måler det via absorptionen af uv-lys ved stuetemperatur.
NMR er Eurofins' egen magnetiske spektroskopimetode, tilpasset olier, som bekræfter det præcise fingeraftryk af brintatomerne i molekylet.
I branchen bruger man mange andre metoder. Vores leverandør fortalte os for eksempel, at en af hans kunder fik et ekstremt godt resultat på 4 % TQ med olie fra de samme frø som vores. Metoden var GC-MS.
GC-MS passer ikke til os, og ikke af den grund, du måske tror først. Mens vi kæmper for hver eneste grad, når vi koldpresser, varmer GC-MS olien op til omkring 250 °C i laboratoriet for at fordampe den, før den overhovedet kan måles. Thymoquinon er varmefølsomt: Publicerede stabilitetsstudier viser, at det nedbrydes markant ved varme. Hvis varmen gør noget, burde den altså sænke det målte TQ, ikke hæve det.
Hvor kommer de 4 % så fra? Sandsynligvis et adskillelsesproblem, ikke et varmeproblem. Sortkommenolie indeholder nogle nære kemiske slægtninge til thymoquinon: thymol, carvacrol, thymohydroquinon. Når en opvarmet prøve kører gennem en metode, der ikke skiller de stoffer ordentligt ad, bliver en del af det overlappende signal talt med som thymoquinon. Tallet stiger, men ikke fordi der er mere thymoquinon i flasken. Bare fordi metoden ikke kan skelne det fra naboerne.
Uanset hvad: Sådan et resultat viser ikke, hvad der faktisk er i olien. Derfor holder vi os til HPLC og NMR. Begge arbejder under kontrollerede, moderate forhold og skiller stoffet pænt ad i stedet for først at "koge" prøven.
PS Hvis du ser på teksten under HPLC-resultatet, kan du se, at testen ikke er akkrediteret.
Hvorfor er testen ikke akkrediteret? Akkreditering gælder ikke et laboratorium som helhed. Den gives pr. metode, og laboratoriet skal formelt validere metoden og bestå en uafhængig audit. Det koster tid og penge. At være akkrediteret til HPLC på for eksempel olivenolie betyder ikke, at et laboratorium er akkrediteret til at måle thymoquinon i sortkommenolie: anden olie, anden sammensætning, altså en anden test.
Laboratorier lader sig som regel kun akkreditere til tests, der er stor og stabil efterspørgsel på. Thymoquinon i sortkommenolie er en bitte lille niche. Det kan sagtens være, at intet kommercielt laboratorium har syntes, det var umagen værd at få den test akkrediteret, simpelthen fordi markedet er for lille. Vi har ikke selv kunnet tjekke, om noget laboratorium overhovedet har en formel akkreditering til netop den test, og vi vil heller ikke påstå det. Det, vi kan fortælle dig, er: Vi har brugt to uafhængige metoder i to forskellige laboratorier, og de ligger kun få tiendedele af en procent fra hinanden.
Gem siden som bogmærke. Vi ses sidst i 2026 eller først i 2027 med rapporten fra næste høst.
